Optagelsesmøder

2022/2023

Til elevansøgere til skoleåret 2022/2023

Så prøver vi endnu engang – og nu med endnu flere optagelsesmøder. Færre personer samlet. Ingen direkte kontakt til vores nuværende elever, eller rundvisninger på skolen. Men forhåbentlig stadig med nærvær og afklaring af om Gunslevholm skal danne rammen for dit 10. klasse skoleår i 2022/2023.

Optagelsesmøderne afholdes

På grund af Corona-situationen i Danmark, har vi opdelt optagelsesmødet på seks aftner og to rotationer. Så vi i alt får fordelt jer på 12 positioner.

Det kræver tilmelding til én af de møder, hvor dit ønskede linjefag præsenteres. Når det enkelte optagelsesmøde er fuldt booket forsvinder muligheden for at tilmelde sig.

Optagelsesmøder

Onsdag d. 28. Oktober - kl. 17:30 - 19:30 + kl. 19:30 - 21:30 HÅNDBOLD + TEAMGYM

Torsdag d. 29. Oktober - kl. 17:30 - 19:30 + kl. 19:30 - 21:30 FODBOLD + TEAMGYM

Onsdag d. 4. November - kl. 17:30 - 19:30 + kl. 19:30 - 21:30 FODBOLD

Torsdag d. 5. November - kl. 17:30 - 19:30 + kl. 19:30 - 21:30 HÅNDBOLD

Tirsdag d. 10. November - kl. 17:30 - 19:30 + kl. 19:30 - 21:30 FODBOLD + DANS

Onsdag d. 11. November - kl. 17:30 - 19:30 + kl. 19:30 - 21:30 HÅNDBOLD + DANS

Tilmelding

Du tilmelder dig via vores hjemmeside www.gunslevholm.dk - senest onsdag d. 23/9 2020.

Der er et link til tilmeldingen under Arrangementer og så skal man vælge Tilmelding til elevoptagelsesmøde for årgang 22/23 på de,n ønskede dato og tidspunkt.

Vi afholder ikke flere optagelsesmøder for årgangen, da vi forventer at alle pladser er besatte efter de skemalagte møder. Skulle du af helt særlige grunde ikke kunne komme på ovennævnte datoer kan du kontakte kontoret på telefonnummer: 54433013.

Hvis du alligevel ikke ønsker, at gå på Gunslevholm Idrætsefterskole, vil vi meget gerne have en udmelding på mailadressen: info@gunslevholm.dk

Optagelsesmøderne vil indeholde:

Foredrag v. forstanderen om skolen, undervisning, regler, forventninger mv.

Præsentation af det valgte linjefag

Kort snak med linjefagslærer omkring træningsmængde, forventninger osv.

Fokus på skolefag og efterskoleliv

Elevoplysningsskema

Du bedes udfylde og sende elevoplysningsskemaet i god tid inden optagelsesmødet – og senest Fredag d. 23/10.

Dette bruges dels i forbindelse med optagelsen og dels senere for at planlægge bedst mulig opstart på skolen.

Optagelsesprocedure

Efter optagelsesmøderne tilbydes man enten en plads på skolen eller en ventelisteplads. Vi forsøger, med vores procedure, at få fyldt de fire idrætslinjer op, så der er et passende antal piger og drenge. Og vi ønsker at få en bred geografisk fordeling af eleverne.

Optagelsesmøderne giver naturligvis også jer mulighed for at vurdere om Gunslevholm er den rigtige efterskole, for et udviklende år.

Covid-19 forbehold

Som følge af situationen med Corona, skal følgende retningslinjer overholdes:

Man skal tilmelde sig på én af de aftner som er afsat til det linjefag man er interesseret i.

Man må maksimalt komme med to forældre pr. elev (og ingen søskende).

Hvis man har symptomer på COVID-19 må man ikke møde op (gælder både elever og forældre).

Hvis man er i særlig risikogruppe, bedes man overveje yderligere forholdsregler i forhold til deltagelse.

Vi håber på at det lykkes denne her gang, og at vi kan få lov at byde jer alle velkommen til nogle gode oplysende aftner.


Med venlig hilsen

Anders Bo Johnsen
Forstander

Tilmeld dig herunder