Dans

Find dit flow.
Sammenhold der inspirerer.

Vores filosofi

Danselinjen er et kreativt rum med højt til loftet og krav om fuld indsats. Her er plads til at eksperimentere og finde sin egen stil, og sammen vil vi udforske danseverdenen og udfordre dig på dit niveau. Vi forventer ikke perfektion, men vi forventer, at du tør smide filteret og kaste dig ud i nye stilarter og måder at udtrykke dig på. Vi tror på, at en alsidig danser bygger på kombinationen af kendskab til forskellige teknikker og stilarter.

Træning & Performance

Ugen består af 8 timers træning plus 1,5 times styrke. Vi arbejder primært med hiphop og house samt moderne og jazz. Vi arbejder med grundteknikker som bounce, groove, rytme, styrke, floorwork, præcision og artikulation i bevægelserne. Vi kombinerer alt det i vores mange forskellige forestillinger i løbet af skoleåret.

Linjefagstur

Turen går til en europæisk storby, f.eks. Berlin, hvor vi tager workshops og oplever det professionelle og kulturelle miljø på nærmeste hold. Her møder vi aktuelle undervisere, ser forestillinger og optager dansevideoer rundt i byen. Vores tur ligger altså i starten af skoleåret for at styrke sammenholdet og relationerne på danselinjen.

Værd at vide

Vil du høre
mere om vores skole?

Så er du altid velkommen til at ringe på
+45 54 43 30 13 Eller udfylde formularen.

Find dit flow, sæt dit aftryk