Undervisning

Stærk undervisning i trygge rammer

Om vores undervisning

På Gunslevholm bliver du undervist i dansk, engelsk og matematik af dygtige og engagerede faglærere.
Undervisningen er opdelt i otte klasser, og du er tilknyttet én fast klasse. Klasserne laves på tværs af linjefag.

Vi afholder skriftlige terminsprøver i dansk, matematik og engelsk, og i maj/juni afslutter du skoleåret med 10. klasse-prøverne.

Du skal medbringe din egen computer, men vi stiller skoleprogrammer til rådighed.

Bolige valgfag

Du har mulighed for at vælge fysik/kemi eller tysk, hvis du synes, faget er spændende og har lyst til at gå mere i dybden. Der er ingen prøve i fagene, og fokus er i stedet på fordybelse, nysgerrighed og at få viden, du kan bruge i din videre ungdomsuddannelse.

“Den boglige undervisning gav mig ro og retning. Jeg lærte at tage ansvar for mit arbejde – og det har jeg taget med videre.”

Tidligere elev

Valgfag og fællesfag

På Gunslevholm kan du vælge mellem forskellige valgfag, hvor du kan prøve nye ting og fordybe dig i det, du synes er spændende. Eksempler på valgfag kan være:

Spring, afspænding/yoga, vinterbadning, hækle, strikke, perler, Gunzband.

Derudover deltager alle elever i skemalagte aktiviteter, der styrker fællesskabet og giver nye oplevelser. Dette kan f.eks. være: Formiddagssamling, fællestimer og Kulturaftener.

Bemærk: Valgfagene kan variere fra år til år, så der er altid nye og spændende muligheder. Valgmulighederne er afhængige af elevernes individuelle skemaer.

Overgang til ungdomsuddannelse

På Gunslevholm lægger vi stor vægt på at hjælpe eleverne godt videre til deres ungdomsuddannelse efter 10. klasse.

Vi står selv for uddannelsesvejledningen og følger eleverne tæt i deres overvejelser og valg. Gennem den obligatoriske brobygning får eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige uddannelsesveje. 

Vi har fokus på at identificere de elever, som har brug for en målrettet skole- og vejledningsindsats, så alle får de bedst mulige forudsætninger for at vælge den rigtige ungdomsuddannelse.

Elever kan have retskrav på optagelse på en ungdomsuddannelse på baggrund af 9. klasse.