Velkommen til Gunslevholm Idrætsefterskole

Vores skole ligger på det smukke Nordfalster tæt ved skov og strand og alligevel kun 100 km. fra København.

Vi rummer 160 motiverede og glade unge, som ønsker et 10 skoleår med venskaber, idræt og udfordringer i de bedste rammer.

Har du lyst og mod på at vove livet, gribe de store øjeblikke og mærke suset sammen med en masse andre på din alder, så er Gunslevholm et fantastisk sted at tilbringe 10 måneder.

Dygtige, engagerede og søde voksne vil hele tiden yde deres bedste for at udfordre, begejstre og støtte dig i alle de mange spændende oplevelser, som du vil møde på Gunslevholm.

 

Dagligdagen

Dagligdagen på Gunslevholm indeholder en række forskellige opgaver:

  • Du skal selv sørge for at komme op til tiden.
  • Hvis du har køkkentjans møder du kl. 06.30. i køkkenet.
  • Efter morgenmad har vi værelsesrengøring. Du skal inden undervisning sørge for at din seng er redt og der er pænt på værelset.
  • Undervisningen afhænger af hvordan dit skema ser ud. Du følger de skole- og liniefag, du har valgt for hele året men har mulighed for at vælge nye valgfag 3 gange i løbet af skoleåret.
  • I forbindelse med middagsmaden holder vi en fællessamling med udlevering af post og der bliver givet beskeder.
  • Vi holder stilletime efter aftensmaden, så der er ro til lektier eller bare slappe af på værelset.
  • Du råder selv over aftenen og kan benytte skolens faciliteter (hal, musiklokal, boldbaner, bordtennis m.m.) alt efter hvad du har lyst til.
  • Du har sammen med dine kammerater på dit basishold et fast område, som er jeres ansvar at holde rent og pænt hver dag.

I nogle perioder kan der godt være undervisning om aftenen. Det kan eksempelvis være kor, hvor alle eleverne så kan være med eller spring for alle i hallen.