Tilføjet den 13 november 2015 | 11:50

Bald gehts los!

Nej, overskriften er ikke en teaser for Bodil og Jespers tyskundervisning. Den skal blot fortælle, at fodboldlinien om 12 dage drager afsted mod nye oplevelser i den by, som vel lige pt huser verdens bedste klubhold: FC Bayern München.
 
Tirsdag d. 24/11 kl. 19.00 triller busserne ud fra Gunslevholm og her vil de "lande" igen søndag d. 29/11 midt på formiddagen.
 
De fire dage i det tyske vil byde på flere sportslige oplevelser, men vi vil også prioritere at få set byen og få et indblik i den sydtyske kultur.
 
Udover højdepunktet lørdag kl. 15.30 mellem Bayern og Hertha Berlin kommer turen til bla. at byde på følgende: Ishockeybraget mellem München og Nürnberg (med forventeligt 4000-5000 mennesker i hallen), rundvisning og museumsbesøg på et af Europas mest moderne stadions, Allianz Arena, to træningspas, besøg i området omkring det gamle olympiske stadion og BMW. I skrivende stund arbejder vi ligeledes på at få billetter til Europa League kampen mellem Augsburg og Ath. Bilbao.