Håndbold på Gunslevholm Idrætsefterskole

Håndbold og efterskole

Gunslevholm tilmelder U16-hold i klubturneringen. Eleverne på håndboldlinjen spiller med i ungdomsdivisionerne under DHF/HRØ mens de går på efterskole. Det betyder at de kan arbejde seriøst med den sport som de brænder for, uden at det går ud over efterskoleoplevelsen.

Eleverne på håndboldlinjen træner 4 gange om ugen. Dertil kommer 2-3 ugentlige styrketræningspas i skolens fitnesslokale.

Gunslevholms hjemmekampe spilles i skolens hal med opbakning fra kammeraterne fra de andre idrætslinjer mens transport til udekampe foregår i bus.

Gunslevholm deltager desuden i Idrætsefterskolernes SM/DM-turnering.

elitelab.png

Gunslevholm samarbejder med EliteLab Denmark omkring fysioterapeutisk screening og fysiske tests af eleverne på håndboldlinjen. Resultaterne danner grundlag for udarbejdelse af individuelle træningsplaner. Skolens egen fysioterapeut overvåger i samarbejde med håndboldlærerne elevernes fysiske træning. Hensigten er at eleverne udvikler sig optimalt og styrer uden om skader og overbelastning.

 

Final4

I foråret rejser håndboldlinjen til Final4 i Köln for at overvære de bedste klubhold i verden kæmpe om championsleaguetitlen.